Hald Ege Kultur vil gerne være med til at gøre Hald Ege til et kulturelt levende, sjovt og aktivt sted at bo – for alle borgere
Kulturforeningens formål er: ”At fremme interessen og arbejde for alsidigt kulturelt virke, såsom foredrag, musikalsk og dramatisk udfoldelse for børn og voksne i Hald Ege”.
I de mange år kulturforeningen har eksisteret, har den arrangeret en bred vifte af aktiviteter. Da Egekværnen i 2000 flyttede fra Egeskovvej til Videbechs Allé 167, fik vi endnu bedre mulighed for at lave mange forskellige kulturarrangementer. Vi har blandt andet haft koncerter med Billy Cross, Mik Schack & Flemming Ostermann, Dissing, Dissing, Las og Dissing, HP Lange, Lis Sørensen, Allan Olsen, Signe Svendsen & Palle Hjorth og Gasoline m.fl. + en lang række foredrag. Foreningen arrangerer også Party Crawl for hele byen, ligesom foreningens børneudvalg arrangerer eks. fastelavn og halloween.
På det seneste er større koncerter i samarbejde med andre foreningen og hallen også kommet til porteføljen… senest med Katinka Band og Dopha.

Vores arrangementer bliver primært annonceret på:

  • vores Facebookside: Kulturforeningen
  • i Hald Vind (lokalbladet)
  • mundtligt til andre arrangementer og til torsdagsfællesspisning
  • og rigtig meget ved hjælp af alle jer, der hjælper os med at nå ud…….med en ”hel vind”! 😉

Foreningens generalforsamling afholdes i marts måned og annonceres på samme måde

Diverse grundejerforeninger/andelsforeninger/lejerforeninger indmelder sig kollektivt i Hald Ege Borgerforening og betaler kontingent hertil. Borgenforeningen videregiver 30 kr. pr. husstand til Hald Ege Kultur

Grundlaget for vores kulturelle aktiviteter er:

  • at en gruppe af lokale beboere har lyst og overskud til at arrangere og afvikle
  • at vi får et tilskud til foreningen fra Kultursamrådet i Viborg Kommune
  • at mange i lokalområdet bakker op og kommer til foreningens aktiviteter og spreder budskabet.

Har DU idéer til aktiviteter i lokalområdet – så kontakt os på e-mail: haldegekulturforening@gmail.com

Vi har valgt at udvide bestyrelsen, så der nu er 9 pladser i håbet om at også Du har lyst til at være med på at få gode ideer. 😉

Mange kærlige, kulturelle hilsener fra bestyrelsen i HEK

Aktivitetskalender: