Egekværnen

Forsamlingshuset Egekværnen åbnede officielt den 12. august 1990. I de første år har forsamlingshuset holdt til i pavillon 62 på Egeskovcentret (den røde pavillon over for Købmand Hessum). Forsamlingshuset er nu flyttet til adressen Videbechsalle 167 (den tidligere pavillon 29 ,det gamle linneddepot og senere spisesal for de bosniske flygtninge). Forsamlingshuset drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft af byens borgere. Egekværnen er byens samlingssted og fungerer som både forsamlings- og aktivitetshus. Mange forskellige grupper og klubber anvender huset f.eks. Mandagsklub (for borgere der har fri mandag formiddag), legestue og i perioder som køkken for Hald Ege Efterskole. Det er også i forsamlingshuset, at Hald Ege Ølbryggerlaug holder til og hvor Hald Ege Kulturforening normalt holder foredrag og koncerter.

I vinterhalvåret er Egekværnen også stedet, hvor der om torsdagen kl.18 serveres varm mad (torsdagsspisning). Her kan alle byens borgere komme og spise dagens ret – uden tilmelding – til en meget rimelig pris (40 kr./voksen og 10 kr./barn) Maden laves af beboere i Hald Ege, som skriver sig på en liste i forsamlingshuset.

I 2007 blev der i forsamlingshuset etableret et ”swap”-bibliotek, hvor man kan aflevere bøger, som man synes er gode og ikke længere har plads til i sin egen reol. Bøgerne kan lånes af alle i Hald Ege/Nonbo frit låne – uden krav om lånerkort og låneperiode. Bøger kan lånes og afleveres, når forsamlingshuset er åbent. Forsamlingshusets bestyrelse vælges på den årlige generalforsamling i marts måned.

Sidst – men ikke mindst – så kan forsamlingshuset lejes til familiefester, børnefødselsdage, “åbent hus”-arrangementer, møder m.v.

Lejepris:
1700 kr pr. døgn,
1½ dag: 2500 kr,
Møde (ca. 3 timer): 500 kr,
½ dag: 850 kr

I lejeprisen er der inkluderet service og bestik til 80 personer” Det er endvidere muligt at leje borde, stole, sevice og bestik – ud af huset – til meget rimelige priser Aktiviteter i forsamlingshuset ses i Hald Vind og på Hald Eges hjemmeside. Se Egekvænens layout

Vedtægter kan læses her

Har du gode ideer til aktiviteter i forsamlingshuset ,eller har du lyst til at lave mad om torsdagen, så henvend dig til en i bestyrelsen.Har du gode ideer til aktiviteter i forsamlingshuset ,eller har du lyst til at lave mad om torsdagen, så henvend dig til en i bestyrelsen

Find adresserne her!